I tirsdags den 20/10 var der oplæg om "Ikkaton - en grøn iværksætterhistorie".
Præsentationen blev leveret af Erik Trampe, der er stifter og medejer af virksomheden Ikkaton. Erik er uddannet cand. scient. i biologi og har en ph.d. Fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Samt af Gabrielle Stockmann, der indledte med facts om Ikkafjorden mv.
Foredraget handler imidlertid ikke om biologi men om en sjælden grønlandsk inspireret kalktype Ikait, som medier og Erik Trampe skriver følgende om:

"Dansk teknologi skal omdanne industriens CO2 til kalk.
Med den danske virksomhed Ikkaton i spidsen, vil projektet IKKA-TECH omdanne CO2 fra industriel røggas til calciumkarbonat - et materiale, der kan erstatte konventionelt produceret kalk i blandt andet maling, plast, papir og byggematerialer.
Teknologien er inspireret af naturlige mineraliseringsprocesser kendt fra Ikka Fjord i Grønland, hvor mineralet ikait danner store, massive strukturer under helt særlige forhold. I Ikkatons metode optages CO2 fra røggas i processen, hvorefter det udfældes som mineralet ikait under kontrollerede forhold og efterfølgende omdannes til stabilt calciumkarbonat, klar til industriel anvendelse.
IKKA-TECH-projektet vil demonstrere teknologien i et fuldt integreret pilotanlæg. Her forventes omkring 100 kg CO2 dagligt fanget og permanent bundet som kalk af høj kvalitet. Perspektivet er interessant, fordi teknologien adresserer flere udfordringer samtidig: reduktion af industrielle CO2-udledninger, permanent binding af CO2 og udvikling af nye værdikæder, hvor CO2 bliver en ressource frem for et affaldsprodukt. "
" Vi arbejder med en løsning, hvor CO2 ikke blot reduceres, men omdannes til et nyttigt produkt. Med støtten fra Innovationsfonden kan vi nu demonstrere teknologien under realistiske forhold og tage et vigtigt skridt mod industriel skalering", siger Erik Trampe, CEO og stifter af Ikkaton.
Udover Ikkaton består partnerne i projektet af Valmet, Mettler-Toledo, Københavns Universitet, Gøteborgs Universitet, BRIPA, PMH Plast. Innovationsfonden investerer 18 mio. kr. i projektet."
Arrangementet på tirsdag vil altså bringe de tilstedeværende rotarianere tæt på en mulig succeshistorie, der som nævnt tager udgangspunkt i en proces, som finder sted i Ikka Fjord, og som nu vil blive anvendt i et pilotanlæg på Fur, hvor det omgivende havvand det meste af tiden har den helt rigtige temperatur.
Processen, der resulterer i produktionen af det industrielt fremstillede Ikait vil blive sat op på Fur, der også besidder en virksomhed, der på basis af biobrændsel producerer den helt rigtige komplekse røggas fra et industrielt anlæg på øen.
Et fantastisk projekt, hvor en naturligt forekommende proces i en grønlandsk fjord kan ende med at danne basis for en betydelig CO2 omdannelsesproces, der indtil videre synes snedigere, end hvad der er almindeligt kendt. Ingen råstoffer men kun inspiration er blevet taget fra den grønlandske fjord.